Er du kommet på kant med én, du kender?
Har I brug for en inspirationsdag på din arbejdsplads?
Eller søger du et foredrag med liv og humor?
Så læs videre - eller klik dig ind til venstre og se, hvad jeg kan tilbyde.
Jeg er det musiske menneske, som
lytter mig ind til andre menneskers behov - for så at gå positivt ind og give
tryghed og modspil. Derfor har jeg gennem over 30 år på den samme arbejdsplads
været medvirkende til - ikke bare at få orglet til at spille og korene til at
synge - men at få alle medarbejderne til at fungere sammen i en varm atmosfære.
Musikken har fyldt det meste af mit liv. Derfor indgår
fællessang i alt, hvad jeg laver.
Jeg tager også ud og synger viser med harmonikaen på maven
eller laver workshops, hvor en gruppe mennesker - f.eks. fra en arbejdsplads -
lærer at samarbejde ved at bruge stemmen.
Men musikken er kun den ene halvdel. Gennem intensive
psykologiske studier, kurser i konfliktløsning og konfliktmægling,
meditationskurser og en dyb interesse for det irrationelle er jeg kommet
dertil, hvor jeg kan formidle velvære og tro på egne evner til andre mennesker.
Derfor er jeg nu også på banen med en række foredrag med
mennesket i fokus, med Kursus i samarbejde og med tilbud om konfliktløsning og
konfliktmægling.
Igennem hele mit virke går en understrøm af optimisme. Det
er klogt ikke at tage tingene alt for tungt. Derfor indgår humoren som en
naturlig del af alt, hvad jeg laver. En sund latter kan løse op for mange
konflikter - eller i hvert fald sætte gang i kommunikation og
forhandlingsvilje.
Klik dig ind til venstre og se, hvad jeg kan tilbyde.